Klubben afholdt i uge 27 i samarbejde med Fritidsbutik/Fredensborg Kommune en meget vellykket tennis camp.
Den ansvarlige på tennis camp var tenniscoach.dk og med hjælp fra hele 5 hjælpetrænere blev der sørget for, at børnene fra kl. 9.00 til 15.00 var i fuld vigør på banerne.

Officielt var der 30 deltagere + 2 “blinde passagere”, så i alt deltog der 32 børn i alderen 6 til 13 år.
Børnene fik en fin T-shirt, som klubben sponsorede – og ved afslutningen fik børnene et diplom og en lille gave. Hele ugen sponsorede Stark frisk frugt til børnene – så en stor tak til Stark.
Fredag eftermiddag fik forældrene mulighed for at prøve at spille tennis med deres børn og efterfølgende blev grillen tændt.  Mark Hissink & Aivaras var grillmestre og de sørgede for at servere grillede pølser til de mange børn og deres forældre.
Bestyrelsesmedlem René Leonhardt fra http://graphit.dk kom i løbet af ugen forbi med en drone og andet fotoudstyr, og fik lavet denne flotte video: https://youtu.be/WdCosJ2Cgn4 .
1000 tak til René!